Vinterindhegningen i Jydelejet
Mødested: Ved indgangen til Jydelejet kl. 10:30
Vi vil gerne dele glæden ved at deltage i pasningen af hegnene med flere af jer, så kom og vær med. Der er mulighed for at prøve kræfter med alt fra buskryddere – på el! – til hækkesaks, le og ørnenæb, eller måske kan den lille kædesav – også på el – friste. Det er hyggeligt at mødes, og du får også de sidste nyheder med, når Karl beretter om dyrene og deres ve og vel. Han medbringer meget udstyr, men har du et favoritredskab, så tag det gerne med. Vi har ansigtskærme og briller med til jer, der vælger at bruge maskinerne. Og husk at I altid skal holde sikker afstand til hinanden, når I går derude.
Husk handsker. Vi plejer at slutte dagen ved 13-tiden, hvor vi spiser vores medbragte madpakker og kaffe.
Vel mødt!
Kontakt gerne Lisbeth Gath, hvis der er spørgsmål: tel 2072 9224