De nye rydninger

Statsskovdistriktet er stort set færdige med et LIFE-projekt, hvis formål det er at opretholde og genskabe såkaldt gunstig bevaringsstatus for de vigtigste overdrev i Danmark, herunder Jydelejet (og Høvblege). Godt 25 ha er blevet ryddet eller tyndet for skov, og store områder med tæt buskads bliver kraftigt udtyndet.
Alt sammen med henblik på at den specielle flora og fauna kan få plads, lys og luft til at udfolde sig. Orkidéerne vil kunne udvikle bestande i et omfang, der vil gøre dem mindre sårbare, den sortplettede blåfugl vil blive genudsat i Jydelejet og vil forhåbentlig kunne etablere sig ordentligt, og mange andre truede arter vil også få forbedrede muligheder for deres fremtidige eksistens.

Det gule område er ryddet totalt, med undtagelse af holme med ældre bøg (se foto).
De røde områder er tyndet kraftigt nogle steder, især tætte buskadser og træopvækster fjernet eller udtyndet.

De grønne områder blev udsat for en forsigtig udtynding af især tornede buskadser og træopvækster. Se detaljer på SNS' website.

Græsningsforeningens medlemmer vil derefter supplere græsningen med at vedligeholde udtyndingen af buskadserne i det omfang kvæget ikke er i stand til det.

Hylledal N